mandag den 14. august 2017

Perlefadet #10 -- lang rød perlekæde med Ketty...


I mit perlefad er også denne perlekæde, som er syet af ferskvandsperler i rødlige nuancer og forskellige former og størrelser.  

Jeg har taget perlekæden med til Oslo.  Dels fordi jeg bruger den sammen med en sort kjole, som jeg også har taget med.  Dels fordi den har en såkaldt "Ketty" (sjuskefejl), og som jeg håber, at jeg får tid og anledning til at gøre noget ved i Oslo.



Jeg har i hvert fald ikke fået syet perlekæden om de sidste tre år, så det kalder på en ekstraordinær situation, og det tænker jeg, at Oslo er :-)

Når jeg endnu ikke har fået syet den om skyldes det, at perlekæden er lang -- meget lang!  Den måler 112,5 cm.  Den er syet på almindelig perletråd med knude mellem hver perle.

Det er mange knuder der skal klippes op, og mange nye knuder der skal syes.  I tillæg er den syteknik jeg anvender ikke optimal til lange kæder -- for at sige det rent ud, så er det møg-besværligt.  

Hertil kommer at jeg hellere har ville sy andre, nye perlekæder, end at sy denne perlekæde om.  Det vedgår jeg :-)


Det er i øvrigt denne perlekæde, jeg snoede sammen med et par hvide perlekæder og havde på nytårsaften :-)

/Bella

3 kommentarer:

  1. Og den lille fejl er der jo mange, der ser - hele tiden:-)
    Hvad er fejlen - hul i perlen eller en lille tråd?

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Susanne, det er en lille trådløkke, som har forputtet sig i perlen, da knuden blev syet, fordi jeg ikke har sørget for ar trække tråden helt igennem perlen. Herefter har jeg syet næste knuden mellem de næste perler, og på et tidspunkt, når perlekæden bliver brugt, så hopper løkken ud. Ketty! Og den lille løkke ser jeg, men sikkert ingen andre :-) Så det er udelukkende for min egen skyld, så syer jeg snarest perlekæden om :-)
      Og jeg kan jo kun takke mig selv :-)

      Slet
    2. Jeg kan sagtens følge dig.
      Det er nok, at man selv ved det☹️

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...