søndag den 10. april 2016

Nye origami-lampeskærme til lyskæden...


Jeg har foldet nye origami-skærme til lyskæden.  Denne gang i papir str. 15x15 cm, og det giver en fin, lille skærm som ca. måler 5x5 cm.

Og det er en meget bedre størrelse end de første skærme.


Det viste sig at jeg allerede have papiret i gemmerne.  Det havde jeg bare glemt.  Eller det vil sige, at jeg havde glemt, at netop dette papir, havde den mere transparente kvalitet, som jeg efterlyste.  

Havde det ikke være fordi, at jeg skulle finde papir frem til lidt folderi sammen med Louise og Sille, så var papiret nok forblevet i gemmerne en tid endnu :-)

Jeg købte papiret for nogle år siden i Finland, hvor Jaana og jeg havde en skøn dag sammen, og hvor Jaana viste mig en gennemført, velassorteret butik i nærheden af hvor hun bor.  Der var ikke den slags papir som den butik ikke havde, samt al tænkeligt (og utænkeligt) udstyr og dimser  til scrapping-folket.

Papiret er såkaldt vandafvisende "out-door" origami-papir af mærket Heyda.  Det er mat og sprødt lidt á la madpakkepapir.  Det er rigtig fint til skærmene, så det kan anbefales :-)




Du finder foldevejledninger her (scroll lidt ned) samt her :-)

/Bella

2 kommentarer:

  1. Den er godt nok blevet rigtig fin. Jeg kan godt forstå, du foldede nye skærme, der er lidt mindre. Det er noget lækkert papir. Det lyder som om du har været i en del papir og perleforretninger rundt omkring i verden. Er kun en smule misundelig. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Med mit arbejde kommer jeg omkring, og hvis muligheden byder sig, så besøger jeg gerne en perle-papir-hobby-butik :-) For nogle år siden var jeg i Taiwan, på et relativt kort besøg med mange planlagte forelæsninger og vejledningsmøder rundt omkring på øen på flere forskellige universiteter. Mine værter spurgte om jeg havde nogle ønsker til steder jeg gerne ville besøge, og jeg sagde, at jeg gerne ville besøge et perlemarked. Det skulle jeg aldrig have sagt, for nu var det deres opgave, i deres kultur, at sørge for at det kunne ske, for ikke at skuffe mig. Men der var grundlæggende ikke tid. Men de prøvede at arrangere det på bekostning af aflysning af forelæsninger, som var det jeg var rejst om på den anden siden af jorden for at gi', så der måtte jeg finde en måde at fortælle mine værter, at det var vigtigst, at jeg passede mit arbejde (som de havde betalt mig for at komme og levere), uden at de tabte ansigt. Puha. Fra da af, og afhængig af kultur, så prøver jeg at klare det selv. Heldigvis er Jaana både en god kollega og veninde :-)
      Og ja, de nye skærme er fine og delikate og i den helt rigtige størrelse :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...