søndag den 26. april 2015

Sådan smelter man et faster-moster-tante-hjerte...


Jeg har haft fødselsdag og mine nevøer og niecer har forkælet med kærlige hilsener, blomster og kreative gaver.

Alexander har broderet et bogmærke til mig med mit navn på.  Sådan et har jeg ønsket mig siden at vi var i sommerhus, og jeg så, at han havde broderet ét til Sille.  Kort tid efter betroende han mig, at bogmærket var syet, og så kunne jeg bare vente tålmodigt på at det blev selve dagen.  Jeg elsker bogmærker (læs evt. seneste indlæg her), jeg læser meget, og jeg bruger mange bogmærker.  Så jeg føler mig ualmindelig heldig, når jeg bliver forkælet med et bogmærke :-)

Sille har også været kreativ.  Fra hende har jeg fået denne flotte tegning:


Med den smukke erklæring om, at jeg er hendes yndlingstante :-)
(...og hendes eneste! :-))

Hvis du er rusten udi "tegning-analyse", kan jeg fortælle, at den handler om -- og der "læses" fra venstre mod højre -- at selvom at det regner (på fødselsdagen), så skinner solen altid ovenover skyerne, og vi skal nyde at foråret og blomsterne er på vej, og at alt bliver grønt.  De to hjerter symboliserer mig og Sille, og at vores hjerter banker for hinanden, og at vi kan danse sammen hele natten under stjernerne...

Ja, det giver jo rigtig god mening :-)

Da Louise og Sille var på glaskursus sidste weekend, er jeg også blevet forkælet med to glastræer, som de har lavet -- Louises til venstre og Silles til højre:


Dem er jeg også rigtig glade for, for det er skønt at kunne pynte op med lidt nyt, og de har allerede fået plads i det ene vindue i stuen :-)

Af Amanda, Johannes og Kasper har jeg fået en smuk buket blomster -- en rigtig humørspreder -- som Amanda har valgt.  Ren luksus :-)


Jeg fik en billedhilsen fra Rebecca i Norge, hvor hun sidder ved sofabordet og er i gang med at tegne og klippe, og en videohilsen fra Alexander og Athena hvor de står ude i solskinnet (på dagen!) og vinker og siger tillykke moster.

Er der noget at sige til, at mit faster-moster-tante-hjerte smelter?  :-)

Kh.
Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...